Empire Bio - Copyright Nørrebro

Empire Bio er Nørrebros egen biograf – altid kun med de bedste film på plakaten. Biografen ligger centralt i Københavns hyggeligste bydel og har 7 sale med 25 til 227 pladser.

FØLG OS
Image Alt

Forfattertalks med Lind & Lahme Bogklub: Mød Sara Ejersbo, Patricia Jimenez og Ulrika Louisa Bjerregaard aka L. Sherman

Onsdag d. 19. februar

BRIDGETL&L

19. februar kl. 19.00

‘Bridget Jones – vild med ham’

I “Bridget Jones – Vild med ham” har Bridget været enke i de fire år, der er gået, siden Mark blev dræbt på en humanitær mission i Sudan. Hun er nu enlig mor til den 9-årige Billy og den 4-årige Mabel og sidder fast i en tilstand af følelsesmæssig limbo og opdrager børnene med hjælp fra sine loyale venner og endda sin tidligere elsker, Daniel Cleaver (Hugh Grant). Bridget føler sig presset af sin ”familie”, Shazzer, Jude og Tom, arbejdskollegaen Miranda, sin mor og gynækologen Dr. Rawlings, til at gå nye veje for at finde kærligheden igen. Hun prøver endda lykken med dating-apps med det resultat, at en ihærdig, yngre fyr begynder at forfølge hende.

SARAEJERSBO

19. februar kl. 19.00

‘Mod Strømmen’ af Sara Ejersbo

Sara Ejersbo skriver romance som ingen andre. Hendes populære romanceserie ’Vilde hjerter’ handler nemlig om moderne, stærke og selvstændige kvinder, der ikke venter på at møde prinsen på den hvide hest, men selv kan købe en hest, hvis det er sådan en, de mangler. Ejersbo blev nomineret til en Mofibo Award i kategorien ’Bedste romance’ for ’Hvis sandheden skal frem’ i 2023, som er første bind i serien. Glæd dig til at møde hende og høre om hendes nyeste bog, ’Mod strømmen’, der er sjette selvstændige bind i serien.

JIMENEZ

19. februar kl. 19.00

 Patricia Jimenez 

Patricia Jimenez har gjort det til sin mission at gøre datinglivet langt sjovere, mere spændende og dynamisk. Som studerende inden for sexologisk coaching og parterapi har hun et skarpt blik på kærlighed og relationer. Hun har forfattet to romaner, ’#DateMigNu’ og ’#Snart30’, som tager udgangspunkt i datinglivet – og en tredje er på vej. Med personlig erfaring fra mere end 200 dates kan du se frem til en ærlig, humoristisk og indsigtsfuld samtale om datinglivet anno 2025.

SHERMAN

19. februar kl. 19.00

L. Sherman aka. Ulrika Louisa Bjerregaard

L.Sherman er pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard, når hun skriver romance. Og det er netop, hvad vi har inviteret hende til at tale med os om denne aften. Hun har bl.a. skrevet Fortabt i Aarhus-serien, som blev en stor succes, og har siden plantet begge ben solidt på den danske romance-scene, hvor hun er kendt for – gennem stærke karakterer – at udbrede romance-genrens feministiske og samfundsaktuelle potentiale. Kom og mød hende til en samtale om hendes nye bog ’Dronningen af Campus’, som er andet selvstændige bind i Clairmont College-serien.